Damgårdsvejens Bådebrolag

Damgårdsvejens Bådebrolag | c/o Mikael Thomsen | Damgårdsvej 27 | 3460 Birkerød | www.bådebrolag.dk

Referat af generalforsamlingen, den 15. maj 2013 kl. 20.00.

 

På Generalforsamlingen deltog 11 stemmeberettigede medlemmer: Damgårdsvej 6, 8, 13, 13A, 13B, 15, 23, 27, 29, 31 samt 33 – hvoraf 2 var ved fuldmagt - med følgende dagsorden i henhold til vedtægterne.

 

Dagsorden:

 

1. Valg af dirigent

 

2. Bådebroen – orientering om mulighederne efter isens hærgen samt generalforsamlingens mandat til bestyrelsen om genetablering.

 

3. Eventuelt.

 

1. Valg af dirigent

 

Michael Hegner blev enstemmigt valgt som dirigent.

 

Dirigenten konstaterede at indkaldelse var udsendt behørigt i henhold til vedtægterne og erklærede således generalforsamlingen for åbnet og lovlig.

 

2. Bådebroen – orientering om mulighederne efter isens hærgen samt generalforsamlingens mandat til bestyrelsen om genetablering

 

Michael Hegner orienterede om de af bestyrelsen indledte kontakter til brobyggere samt deres tilbud samt overvejelser om hvorvidt foreningen fortsat skal satse på en fast bro, med risiko for ødelæggelser hver vinter, eller en bro der kan tages op om vinteren, hvorved denne risiko fjernes. Økonomisk er det en investering i størrelsesordenen 150-175 tkr.

 

Anya Mantzius orienterede om 3 forskellige finansieringsforslag på lån på 150-175 tkr. afdraget over 10 år – indhentet fra hhv Nordea, Danske Bank samt Spar Nord. Afdrages lånet over 10 år betyder det en årlig ydelse på ca. 20 tkr. – der altså skal betales udover driften.

 

Et par medlemmer der vinterbader, var ikke glade for løsninger der indbefattede at broen skulle op om vinteren, da de så ville miste muligheden for at kunne dyppe sig i den kolde årstid.

 

Et medlem synes, det ville være synd at miste muligheden for at stå på broen og nyde naturen om vinteren.

 

Bestyrelsen lovede at have disse behov med i deres overvejelser omkring valg af broløsning.

 

Det besluttedes så at stemme, og at dele afstemningen op i to dele:

 

1. Kontingentstigning: Generalforsamlingen godkendte en kontingentstigning, der skal sikre at Bådebrolaget kan afdrage og betale renter på det optagne lån, der skal være indfriet indenfor 10 år regnet fra etableringsdagen. Det nye kontingent blev herefter fastsat til 2.000 kr.

 

2. Mandat til bestyrelsen om at investere op til 175.000 kr. i ny bro, samt fjernelse af den gamle samt optagelse af lån modsvarende et beløb op til ca. 175 tkr. Her stemte 9 for og 2 imod.

 

De to der stemte imod ønskede en fast bro der kunne bades fra, og ikke en bro der ville blive taget op om vinteren.

 

Bestyrelsen har overvejende den holdning, at det er for risikabelt at investere i endnu en fast broløsning, der kan risikeres ødelagt allerede næste vinter, hvilket vil efterlade os med gæld og uden bro igen.

 

En af de løsninger bestyrelsen ser på indbefatter en serviceordning hvor firmaet lægger broen ud om foråret, og tager den ind om efteråret. Dette mente alle var en god ide at betale for, hvis man skulle ende med en optagelig bro.

Damgårdsvejens Bådebrolag

 

Damgårdsvejens Bådebrolag | c/o Mikael Thomsen | Damgårdsvej 27 | 3460 Birkerød | www.bådebrolag.dk

Det blev derudover foreslået ikke at få lavet broen så hurtigt, og dermed ikke have en bådebro en sæson, da vi muligvis kunne få en billigere pris ved at vente med at etablere en sådan udenfor højsæson.

Det aftaltes at bestyrelsen, når den har fået indhentet endelige forslag samt budgetter, sender de to bedste løsninger rundt til medlemmerne til orientering.

Medlemmerne har så mulighed for at kommentere en sidste gang, inden bestyrelsen afgiver ordren. Hvilket evt. kan ske på den ordinære generalforsamling søndag den 2. juni – evt. gerne før.

 

3. Eventuelt

 

Der var ingen punkter under eventuelt.

 

Herefter erklærede dirigenten generalforsamlingen for slut, og takkede de fremmødte for god ro og orden.

 

Birkerød, den 16. maj 2013

 

BESTYRELSEN

Referat i PDF - klik her