Damgårdsvejens Bådebrolag

Damgårdsvejens Bådebrolag | c/o Mikael Thomsen | Damgårdsvej 27 | 3460 Birkerød | www.bådebrolag.dk

Referat af generalforsamlingen, den 2. juni 2013 kl. 10.00.

 

På Generalforsamlingen deltog 9 stemmeberettigede medlemmer: Damgårdsvej 6, 9, 13A, 13B, 15, 25, 27, 33 samt Plantagevej 60 med følgende dagsorden i henhold til vedtægterne.

 

Dagsorden:

 

1. Valg af dirigent

 

2. Formandens beretning

 

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for sidste regnskabsår (2010) til godkendelse.

 

4. Valg af bestyrelse

 

5. Valg af revisor

 

6. Forelæggelse af bestyrelsens kortfattede forslag til budget for indeværende år samt bestyrelsens forslag til kontingent for indeværende år til godkendelse.

 

7. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer i øvrigt.

 

Valg af dirigent

 

Michael Hegner blev enstemmigt valgt som dirigent.

 

Dirigenten konstaterede at indkaldelse var udsendt behørigt i henhold til vedtægterne og erklærede således generalforsamlingen for åbnet og lovlig.

 

2. Formandens beretning

 

Mikael HR Thomsen kunne berette at året havde været et FANTASTISK stille år – lige indtil isen tog vores bådebro og forsatte,

 

Det er en fornøjelse for den samlede bestyrelse at kunne konstatere – at når det gælder – så bakkes der op – en for alle – alle for en.

 

Den frivillige bestyrelse har arbejdet proaktivt for at tilsikre, at vi får en ny bådebro. Som det ser ud her på Generalforsamlingsdagen kan vi konstatere, at vi har aftale om opsætning af den nye bådebro lørdag den 8. juni og den pris som vi har fået tilbudt ligger lige under 100 tkr. men fordrer, at vi selv stiller med ressourcer til at hjælpe. Det vil også være en fordel at vi kender systemet fremadrettet.

 

Herudover har vi 2 entrepriser – dels nedtagning af den gamle bro og dels ramning af nye ankerpæle.til erstatning for de gamle pæle.

 

Vi har god adresse på disse entrepriser.

 

Vi kan derfor allerede nu konstatere, at vi holder os indenfor det mandat som bestyrelsen fik på den ekstraordinære generalforsamling den 15. maj 2013.

 

Afslutningsvis takker bestyrelsen for fremmødet til årets generalforsamling samt aktive medlemmers input og støtte til bestyrelsen og jeg vil personligt gerne takke mine bestyrelses kollegaer for et positivt samarbejde.

 

Generalforamlingen godkendte beretningen.

 

3. Regnskab 2012 til godkendelse

 

Det reviderede regnskab der var fremsendt til samtlige medlemmer blev kommenteret og fremlagt af kasserer Anya Mantzius.

 

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

 

4. Valg af bestyrelse

 

Anya Mantzius og Mikael H.R. Thomsen var på valg og blev genvalgt.

 

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende som følger:

 

Mikael H.R. Thomsen – formand, Anya Mantzius – kasserer, Michael Hegner – sekretær, Morten Bartholdy – menigt bestyrelsesmedlem

.

 

Bådebrolagets adresse er Damgårdsvejens Bådebrolag, c/o Mikael Thomsen, Damgårdsvej 27, 3460 Birkerød.

 

Kontakt info, vedtægter, fotos mm på bådebrolagets hjemmeside,

www.bådebrolag.dk

 

5. Valg af revisor

 

Karsten Bogh, Damgårdsvej 31 blev enstemmigt genvalgt til revisor.

 

6. Budget og kontingent 2013

 

Budgettet var blevet fremsendt sammen med regnskabet.

 

Generalforsamlingen genbekræftigede det nye kontingent til 2.000 kr. pr. medlem.

 

Kontingentet skal indbetales på konto nr. 9213-456-03-81234

 

Indbetaling skal indbetales snarest muligt – dog senest den 15. august 2013 jf. vedtægterne, idet der ellers pålægges rykkergebyr på 200 kr. per rykker samt renter.

 

Budget og kontingent blev enstemmigt godkendt.

 

7. Eventuelt

 

Det blev foreslået at meddelelser, indkaldelser, referater samt kontingentopkrævning fremover sker per e-mail. Derfor send venligst e-mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og angiv venligst adresse samt evt. mobil nr.

 

Det blev også foreslået, at man udarbejdede en mailliste samt evt. telefonkæde, som man kunne benytte til at praje øvrige medlemmer, hvis man impulsivt fik lyst til at mødes ved bådebroen.

 

Dirigenten afsluttede derefter generalforsamlingen og takkede de fremmødte for god ro og orden. – og ønskede de fremmødte god arbejdslyst til den følgende arbejdsdag.

 

Næste års generalforsamling er søndag den 1. juni 2014.

 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

Birkerød, den 11. juni 2013

 

BESTYRELSEN

Referat i PDF - klik her