Referat Generalforsamling Damgårdsvejens Bådebrolag, 10. juni 2018 kl 10

På Generalforsamlingen deltog i alt 10 stemmeberettigede medlemmer: Christian Lind (D4), Kim og Anya Mantzius (D6), Jan Hansen (D8), Peter og Inger Taarnhøj (D9), Ulla Sørensen (D13), Leif Nielsen (D15), Niels Toft (D21), Mette og Karsten Bogh (D31), Martin Hansen og Bettina Lammert (D33), Kirsten og Niels Krag (D35).
Afbud modtaget fra Torben Wibroe (P60) samt Michael Hegner (D11).

Dagsorden
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for sidste regnskabsår (2017) til godkendelse.
4. Valg af bestyrelse.
5. Valg af revisor.
6. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer i øvrigt.
7. Eventuelt

Valg af dirigent
Leif Nielsen (D15) valgt til styring af mødet, og konstaterer at generalforsamling er indkaldt rettidigt og er gyldig.

Formandens beretning (Martin Hansen (D33))
2017/ 2018 har været et roligt år for bådebrolaget. Der er ikke sket de store forandringer i form af indkøb eller store ændringer, men arealerne bliver anvendt til det medlemmerne finder hyggeligt. Det være sig sejlads i kano, kajak, og i vores både, der fiskes og de friske kvinder der bader hele året rundt. Det meste fungerer efter hensigten og beplantningen er ved at få karakter igen.
Det har været en del snak om udgifter og anvendelse af foreningens penge. Er kontingentet for højt, rimelig, eller for lavt?
Vores nuværende kontingent er 2000kr pr år - er 2000kr rimeligt? Min bror deler en privat vej og de betaler 800 pr. år, min gamle mor bor i rækkehus med fælles græsarealer hvor de betaler 13.000 kr pr år så niveauet er meget forskelligt.
For vores 2000 kr får vi vedligehold af arealer i form af græsslåning, hække klipning, isætningen og optagning af broen samt penge til de ting der laves på den årlige arbejdsdag.
Derudover afbetales der løbende på lån til broen, og det må forventes, at vi skal starte reparation og vedligeholdelse i 2022 når lånet er betalt. Personligt finder jeg det yderst rimeligt med det nuværende kontingent niveau. Men det beslutter vi i fællesskab under budget-godkendelsen.
Torben her meddelt at han ikke fremover kan stå for vedligeholdelsen (græs slåning og hækklipning), så vi takker Torben for den fine indsats. Fremover skal der findes en ny løsning med havemand eller at medlemmerne påtager sig opgave, forslag modtages gerne.
Bestyrelse synes vi skal arbejde på at flytte siddepladserne tætter på vandet, ved at lave plads til bådene bag kajakstativerne hvor broen vinter opbevares. På den måde kan vi holde arealet ved vandet med simple græsslåning eller fremadrettet udvide med terrasseområde, så man kan sidde og nyde den skønne udsigt.
På sidste generalforsamling besluttede vi at købe en kano til foreningen (dette er ikke sket endnu), og vi har ligeledes overvejet om de 2 kajakker skal ændres til mere stabile typer, da de nuværende er for tunge og dermed sjældent bliver anvendt. Vi vil arbejde videre med det i år.
Bestyrelsen håber vi får en god og hyggelig arbejdsdag, og ønsker alle en god sommer.

Forelæggelse af revideret regnskab
Regnskab 2017 forelægges af kasser Christian Lind (D4) og godkendes.
Budget 2018 og kontingent vedtages.

Valg til bestyrelse
Torben Wibroe (P60) og Christian Lind (D4) genvælges for 2 år. Christian pointerer, at han kun ønsker at være kasser det første år, herefter skal en anden overtage.

Valg af revisor
Leif Nielsen (D15) genvælges som revisor.
a) Leif pointerer vigtigheden i, at posteringer betales i det gældende budget år.
b) Desuden bedes bilag løftet i kvalitet, så det altid fremgår hvad udlægget bruges til. Tag gerne billeder af bonen.

Bestyrelsens forslag
Bestyrelsens forslag: ingen forslag fremlagt.
Ihht Formandens beretning, ønsker Torben Wibroe (P60) at stoppe med vedligehold af arealet (græsslåning og hækklipning) da han ikke længere har udstyret tilgængeligt på hjemmeadressen og dermed bliver det for besværligt. Der diskuteres andre muligheder, og følgende besluttes:
a) Peter Taarnhøj (D9) tilbyder at slå græsset når han slår sit eget. Dette uden betaling. Alle takker stort.
b) Formand Martin Hansen (D33) afklarer med Torben Wbroe (P60) om han fortsat vil hjælpe med hækklipning mod afregning.

Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer i øvrigt
a) Forslag fra Karsten Bogh (D31): Mette Bogh redegjorde for forslaget om årlig nedsættelse af kassekredittens maksimum:
”I 2013 vedtog general forsamlingen , at man skulle optage et lån til en ny bådebro på 175.000 kr, der skulle afdrages over en 10-årig periode. Det blev af den daværende bestyrelse udmøntet I en aftale med Spar Nord om en fast kredit på 175.000 kr.
En sådan kredit - hvor der pt er dispositionsmulighed på godt 100.000 kr - har medlemmerne ikke haft lejlighed til at tage stilling til. En fast kredit på 175.000 kr er helt ude af proportioner i forhold til bådebrolagets normale årlige udgifter, og den giver let en urealistisk fornemmelse af, at vi har masser af penge i kassen, mens det reelle er, at alle nyanskaffelser, indtil broen er betalt helt af, sker for lånte penge med træk på kassekreditten til en rente på godt 6 pct. p.a.”
Forslaget blev ikke vedtaget af generalforsamlingen.
b) Forslaget medførte en diskussion og en afstemning af: nuværende kassekredit på 175.000 kr afbetales årligt, så kontoen er afbetalt i 2023. I 2023 tages der stilling til på generalforsamling om kassekredittens fremtid. Forslag godkendt ved 8 stemmer for.
c) Under diskussionen blev det ligeledes diskuteret om vi skal udbetale hele kassekreditten nu. Der var 3 som ønskede dette (så dermed ikke godkendt), men afstemningen var ikke gældende da forslaget ikke var stillet rettidigt.

Eventuelt
Bookning af Den lille jolle med motor sker via hjemmesiden.
Husk at skrive dit navn ind når du booker, så andre medlemmer kan se hvem der har booket i tilfælde af at der er brug for at kontakte hinanden. Dødmandsknappen ligger i kassen.
Det foreslås, at bestyrelsen køber en lås til motoren så den ikke så nemt kan fjernes fra jollen, da andre medlemmer har fået stjålet deres påhængsmotor tidligere.
Ros til god hjemmeside, godt med referater mm.

Herefter havde vi en flittig og meget hyggelig arbejdsdag hvor mange deltog og vi afsluttede med skøn frokost grillet og arrangeret af Taarnhøjs.
Tak for en dejlig dag i gode naboers selskab.

Referatet i PDF