Damgårdsvejens Bådelag GF. Referat 2022.

1: Valg af dirigent:
Anders Liechti blev valgt og konstaterede generalforsamlingen lovligt indkaldt, hvorefter han gav
ordet til formanden.

2: Formandens beretning.
Der har endnu en gang været fremgang i vores lille forening, der fik to nye medlemmer: Niels
Toft og Anders Liechti og nu tæller hele 11 matrikler.
Vi fik solgt den gamle glasfiberjolle til en ældre herre, der var lykkelig for at finde et så velholdt
eksemplar af sin drømmebåd.
Vi fik indkøbt motor og sidebænke, samt monteret alle dele. Den nye motor til Hr D gav os
udfordringer, men ved Martins hjælp og gode forbindelser fik vi til sidst designet og bukket et
perfekt aluminiums beslag så motoren nu sidder som den skal.
Vi fik indkøbt nøgler til Hr D. Flere mangler stadig at få udleveret en.
Der blev indkøbt batterier, så vi nu har et til Hr D og to til Fru D.
Vi fik ikke solgt/afhændet de to gamle glasfiber kajakker og heller ikke monteret det manglende
beslag til presenning på Fru D. eller vindskærm på Hr D. Heldigvis: Så er der også lidt at lave i
år.
Alle medlemmer er mere end velkomne til at melde sig hos formanden hvis de vil være med til
at løse disse små opgaver :-)
Foreningens nuværende flåde består af følgende:
Fru Damgård.
Hr Damgård.
To gamle glasfiberkajakker
En kano.
En 4 hk motor.

3: Forelæggelse af det reviderede regnskab for sidste regnskabsår (2020).
Foreningen præsterede et overskud for året på 4.216,62,-
Kim Mantzius gennemgik regnskabet, der efterfølgende blev vedtaget uden bemærkninger.

4: Valg af bestyrelse.
Michael Hegner og Jan Hansen var på valg. Jan ønskede ikke genvalg.
Kim Manzius blev valgt som ny kasser. Michael Hegner blev genvalgt som formand.

5: Valg af revisor:
Niels Toft takkede ja til posten som revisor.

6: Forelæggelse af bestyrelsens forslag til budget for indeværende år samt bestyrelsens
forslag til kontingent for indeværende år til godkendelse.
Generalforsamlingen fastsatte årets kontingent til 1500,-
Dette vil kunne dække de udgifter foreningen får i forbindelse med de under pkt 7 vedtagne
investeringer.
Fremover vil vi forsøge at holde kontingentet på max 2000,- pr år, gerne mindre.
Indmeldelsesgebyret i foreningen er stadig 4000,-

7: Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer:

A: Indkøb af hynder til Hr D:
Det vedtoges at afsætte 4000,- til dette. Peer Sjødahl påtog sig opgaven med at få indkøbt de 3
stk hynder. De kan være regnbuefarvede, men en neutral lys grå er nok at foretrække (Bliver
farven for mørk, bliver hynderne for varme til bare lår!)

B: Indkøb af ekkolod til Hr D:
Dette indkøbes i privat regi af Peer Sjødahl Peter Taarnhøj og Michael Hegner . Det
godkendtes samtidigt at der monteres div beslag til ekkolod, transducer og frontmonteret
elmotor.

C: Formanden lovede at sætte de 2 ældre glasfiberkajakker til salg og sørge for indkøb af et par
mere stabile modeller til samlet max 9000,-

D: Det vedtoges at vi allerede i år betaler Damgårdsvejens Bådebrolag 4000,- tilbage for den
lille 4hk motor.

D: Peer Sjødahl sørger for at få bragt den lille 4 hk motor til live og afleveret til Torben Wibroe
der står for at få den solgt til 6000,-

Montering af motorer: Torben Wibroe, Martin Hansen og Michael Hegner after dette nærmere.

Båd op og i: Vi følger de dator der afsættes for hhv optagelse og isætning af bådebro.

Formanden og ordstyreren takkede herefter for god ro og orden og generalforsamlingen
erklæredes for afsluttet.

Nøgler til Hr D uddeltes til de der ikke havde fået.

Her en liste over vores medlemmer. Alle, undtagen Jan M Hansen, har nu fået nøgler til Hr D.
Anders Liechti. H + F
Christian Lind. H + F
Henrik Stephensen. H + F
Jan M. Hansen. F
Kim Mantzius. H + F
Martin Hansen. H + F
Niels Toft. H + F
Peer Sjødahl. H + F
Peter Taarnhøj. H + F
Torben Wibroe. H + F
Michael Hegner. H + F
Venlig hilsen
Michael Hegner.

Link til referat i PDF

Link til regnskab i PDF